Trivselsvurderinger
I Børnehuset Vestre Teglgade vægter vi trivsel højt og laver trivselsvurderinger af alle børn to gange årligt.
Vi vurderer og reflekterer over vores praksis og barnets trivsel i institutionen ved hjælp af et trivselsskema med en struktureret metode til dialog omkring trivsel.
I Københavns Kommune benytter det pædagogiske personale sig af TOPI til at vurdere og registrere børnenes trivsel.
TOPI er et internt pædagogisk refleksionsredskab, som retter det pædagogiske personales opmærksomhed mod børnenes trivsel. Hensigten er at sikre, at alle børn bliver set og hørt, og at pædagogerne får en større indsigt i børnenes behov. Med denne indsigt har institutionen et godt afsæt for at skabe kvalitet for alle børn i dagligdagen.
Sprogvurderinger
Det pædagogiske personale kan foretage en sprogvurdering, hvis de mener, at der er et behov for dette. Formålet med at lave en sprogvurdering er at sikre, at barnet tidligt får et godt og nuanceret sprog, så det har de sproglige kompetencer til at indgå i leg og læringsfællesskaber, og starter i skole med de nødvendige sproglige færdigheder.
I Københavns Kommune bruger vi Socialstyrelsens materiale til at sprogvurdere.
Forældre bliver altid informeret, inden barnet bliver sprogvurderet. Forældre vil også blive inddraget i det videre arbejde med, hvordan dagtilbud og hjem kan understøtte barnets sproglige udvikling og kompetencer.
Selve sprogvurderingen udføres som udgangspunkt en pædagog, som barnet allerede kender.