Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vinkevindue

Børns farvelrutine afhænger meget af dig som voksen. Det at sige farvel kan foregå hvor som helst, så længe man som voksen har lavet en klar og tydelig aftale om, hvordan det sker, og hvornår det sker.

Et vindue til at vinke i, kan agere som en nænsom måde for både barn og forældre at sige farvel. Dette ritual kan nogle gange hjælpe til at adskillelsen føles lettere.

I huset har både vuggestue og børnehave hver sit vinkevindue - det kan børnene stå ved, når der siges farvel. Nogle gange sammen med en voksen.

Vi opfordre forældre til at afskeden sker i døren, da det kan skabe uro for de børn, som er på stuen og netop har sagt farvel og er fordybet i noget. Udover at det kan forstyrre leg eller aktivitet, kan nogle børn også blive følelsesmæssig belastet i, at de skal gennemleve endnu en afsked, som de netop lige har overstået og fundet ro og derfor kan ked-af-det-heden og savnet starte lidt forfra. 

Om eftermiddagen ved afhentning er der mere overskud hos alle til lidt mere forstyrrelse og man kan fint "lukke dagen ned" sammen med sit barn, vaske hænder og roligt gå ud i garderoben. Vi opfordre til, at man går når man først har sagt "nu går vi hjem - vi ses i morgen", da det kan give barnet miksede signaler og forvirring, hvis I ikke handler på det som I netop har sagt. Hvis barnet modsiger beskeden, kan man møde barnet og sige "Du bliver sur over at vi skal hjem, men nu har vi sagt farvel"