Institutionen er indrettet med vuggestue i den ene ende og børnehave i den anden. Vuggestuen er traditionelt opbygget med tre stuer med 12 børn i hver. Børnehaven er lidt anderledes bygget op med tematiske grupperum indeholdende atelier, bevægelse, bibliotek og et rum til forskellige rollelege med udklædning. Børnene er derfor ikke inddelt i stuer, men i mindre grupper på 10-12 børn med en fast pædagog tilknyttet gruppen. Institutionen har fokus på indretning og legetøj.

Rummene er som sagt inddelt, så det giver bedst mulighed for leg og fordybelse, da rummene opdeler stille og vilde lege, så de ikke forstyrrer hinanden. Legetøjet har fokus på kreativitet og fantasi. Der er købt konstruktionslegetøj så som duplo LEGO, Brio-togbane og Magnatiles-byggemagneter. Ydermere er der udklædning med fokus på hverdagsprofessioner frem for superhelte og muligheder for dukke og hjemmeleg.

Der er den samme type legetøj i både vuggestue og børnehave, da de valgte komponenter er almen gyldige og kan passe til alle aldre. Det er blot præcisionen og volumen der bliver udbygget med alderen. Vi søger at skabe rammer, der rummer både børnenes eget initiativ og personalets lyst til at præsentere nye muligheder og den store verden for børnene. Derfor er der faste dage med aktiviteter planlagt af de voksne samtidig med, at der i løbet af dagen er plads til børnenes egen leg (om morgen og eftermiddagen). Vi skal hele tiden arbejde bevidst med indretningen af det fysiske læringsmiljø. Vi skal arbejde med at lave tydelige legezoner, der inviterer til leg og samspil mellem børn og voksne og derved understøtte det pædagogiske arbejde. 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

De fysiske rammer i institution, har stor betydning for børnenes udvikling og læring. Vi skal have en bevidsthed om, hvordan vi indretter institutionen, så børnene blandt andet kan udfolde sig fysisk, fordybe sig i leg eller finde ro. Vi skal også gennem indretningen skabe mulighed for at børnene kan være så selvhjulpne som muligt. For eksempel skal det i garderoben være muligt for børnene selv at nå deres tøj, så de i videst muligt omfang selv kan tage tøj på og gå på legepladsen. Der skal være fokus på mindre grupper i garderoben og en voksen der støtter og opmuntre børnene til at øve sig. Det psykiske børnemiljø bygger særligt på samspillet mellem børn og voksne.

Vi skal i institutionen benytte os af sprogstrategierne fra ”Sammen om sprog” og understøtte børnene ved at kommentere, imitere og fortolke. Vi skal sætte fokus på fælles tænkning med børnene, så vi understøtter deres nysgerrighed og refleksion og vi i fællesskab går på opdagelse i verdenen. For eksempel når de voksne tager udgangspunkt i hvad der optager børnene. Hvis en gruppe er optaget af Spiderman, kan den voksne understøtte ved at gå på opdagelse i, hvad det særligt er med Spiderman der er så fantastisk. Den voksne skal spørge ind til børnenes optagethed og den vej igennem udfolde begrebet Spiderman. Måske kræver det en googlesøgning på hvor stærkt et edderkoppespind egentlig er, måske skal der indfanges edderkopper, så de kan nærstuderes eller måske skal gruppen en tur på biblioteket for at læse om andre superhelte.

Det æstetiske rum i institutionen skal både være overskueligt for børnene, men også opfordre til, at man kan gå på opdagelse i små detaljer. Som tidligere beskrevet under det fysiske læringsmiljø, skal institutionen indrettes, så der er tydelige formål med de enkelte zoner. Derudover skal institutionen tydeligt afspejle, at det er børnenes hus, så vægge og lofter skal prydes med børnenes egne værker. For eksempel når de voksne er bevidste om at ændre på indretningen efter børnegruppens behov, men også efter årstider og højtider. Ex. ved jul pyntes der op med julepynt, lys og juletræ. Der gemmes små nisser rundt omkring på stuen, så børnene kan gå på opdagelse efter små nye detaljer.