Besøg institutionen
Som ny forælder er du velkommen til at besøge vores hus og få en rundvisning, så du bedre kan danne dig et overblik over institutionens profil og indhold.
Det er ofte svært at vælge den kommende institution for sit barn, så forbered dig ved at gøre dig bevidst om hvilke parametre, der er vigtige for dig. Dermed kan dit fokus og dine spørgsmål blive besvaret bedst muligt.
For a tour around the house, please contact Leader Cindy Bauer either by mail hq8n@kk.dk or by phone: 24 49 75 71.
For rundvisning, bedes du kontakte pædagogisk leder Cindy Bauer på mail hq8n@kk.dk eller ring på tlf: 24 49 75 71 for at lave en aftale.
Den først kontakt
Den første kontakt kan ske på flere måder:
Måske mødes vi første gang til en rundvisning i institutionen. Her lægger vi vægt på at fortælle om huset og vores tanker om struktur og pædagogik. Her er det vigtigt, at I spørger til alt det i finder vigtigt. På den måde opstår der en forventningsafstemning, hvor begge parter kan bygge videre på, når barnet har fået plads og begynder i institutionen.
Måske har I ikke været på besøg, men har sagt ja til tilbuddet om en plads. Herefter er det vigtigt, at I kontakter institutionen, så vi kan aftale et møde. Det er også vigtigt, selvom I har været på rundvisning. Vi sender ikke et velkomstbrev, men vi fokuserer på den direkte kontakt med forældrene. Når I har fået plads, er det vigtigt at vi får forventningsafstemt, hvordan " indkøringsperioden" skal foregå.
Vi ser helst, at jeres barn får lov til at bruge en uge på langsomt at vænne sig til det nye sted. Uanset om jeres barn begynder i vuggestue eller børnehave, så er det en stor omvæltning at begynde i nye rammer. Første dag varer ikke mere end en times tid for de mindste og et par timer for de største. Anden dag kan barnet måske spise med. Tredje dagen er med middagslur. Fjerde dagen hentes barnet tidligt (ved 14-tiden). Femte dag er næsten en hel dag i institutionen.
Igennem hele indkøringsperioden er det vigtigt, at både I som forældre og vi som børnehus er ærlige om, hvad vi ser og oplever. Måske synes I, det er svært at sige farvel, når I afleverer. Det er vigtigt, at I siger det højt, så vi på den måde kan få en snak om, hvordan det kan gøres nemmere at kapere. Når I henter jeres barn, fortæller pædagogen om, hvordan dagen er gået, også her er det vigtigt at få en ærlig snak, så vi kan få skabt den bedste hverdag for jeres barn.